Styrk din identitet

Alle har en identitet, men ikke alle er tro imod den. Det kan forstyrre billedet af, hvem de reelt er – og hvad de står for.

Vil du skabe tryghed og troværdighed i din omverden, skal der være et klart match mellem det, du udstråler og det, du i virkeligheden siger og gør. Men du kommer ikke langt uden taletid, og vil du opleves, skal du opdages. En klar og stærk identitet kan tiltrække opmærksomhed og sikre taletid.

Aidgency har stor erfaring i identitetsdesign, og vi giver gerne et bud på, hvordan du kan styrke din corporate identity eller brandidentitet – og få den implementeret på alle dine platforme.

Dress to impress

Vi kan tiltrækkes eller frastødes af det vi ser – eller vi kan overse det. Visuel identitet handler om at skabe et udtryk, der appellerer til en bestemt målgruppe og tiltrækker dens opmærksomhed. Det er ikke tilstrækkeligt at gå efter opmærksomheden. Den kan vi alle få. Kortvarigt. Visuel idenitet handler om at skabe en stil gennem selvforståelse og sælgforståelse. Kend dig selv, og kend dit marked – dernæst dine muligheder og begrænsninger. Kun gennem en troværdig identitet kan du tiltrække og fastholde opmærksomheden. Din visuelle identitet er en manifestation af hvem du er, ikke hvem du gerne vil være.

Pay off

Aidgency har designet og opbygget en lang række identiteter med afsæt i en gennemarbejdet kommunikationsplatform – ofte formuleret i en pay off. Fx. Lauritz.com “A bid better”, BilligVVS “Det holder vand”, Ree Park “Tæt på dyrenes verden. Tæt på alverdens dyr”, Hungry.dk “Get Hungry”, RAAM “Go through it, QXL “Mere at byde på” m.fl.

En god pay off skaber selvforståelse internt i din virksomhed, og værdi i markedet. Pay off’en er samtidig en “brand contract”. Du giver et løfte, som din omverden holder dig op på. Det er faktisk et værdifuldt holdepunkt.

Overflødighedshorn
af overflødighed

Design er forenklingens kunst. Derfor er forenklingen altid med i Aidgency’s designproces. Det avancerede fortjener at blive forenklet, det komplicerede fortjener at blive skåret ud i pap, så det appellerer maksimalt. Det sikrer både et klart budskab og en klar identitet.

Vores approach til identitetsdesign er altid analytisk og holistisk, fordi det kræver knowhow og helhedsvurdering at eliminere og optimere.