Aidgency søger

Kodedesigner alias udvikler

I Aidgency er vi kodet til at tænke designet ind i alle løsninger og i alle faser af processen. Vi ønsker high-end, fra backend til frontend. Derfor søger vi en udvikler med en passion for kodedesign, og med lyst til at udvikle state of art-webløsninger. Du må gerne have en lille iværksætter i maven, da du også kommer til at spille en rolle i videreudviklingen af vores digitale afdeling.

Som kodedesigner og udvikler i Aidgency skal du naturligvis brænde for teknologi, men i endnu højere grad for “tænknologi”. Vi mener nemlig, at det er evnen til at udtænke muligheder, der sikrer os evnen til at udnytte dem.

Bliver du vores nye kodedesigner, skal du være med til at omsætte vores kunders ønsker til værdiskabende løsninger. Du vil indgå i et dedikeret team af kreative kolleger, der fungerer som en enhed. Vores fællesnævner er en holistisk tilgang til design, kommunikation og markedsføring. Det betyder, at bureaudiscipliner som design, identitetsopbygning og branding, altid tænkes ind i vores digitale løsninger. Også her vil du spille en rolle, når vi skal bygge bro mellem følelser og data.

Du vil også møde vores kunder – specielt ved opstart eller projektering af nye opgaver. Vi leder derfor efter en åben og udadvendt profil, der både trives back stage og på scenen. Dernæst skal du være struktureret og være god til at prioritere og planlægge din tid. Vi forventer endvidere, at din faglige stolthed gør dig ambitiøs på egne, kundernes og Aidgency’s vegne.

Vi forventer, at du:

  • Har arbejdet med Umbraco CMS i 1-2 år
  • Har praktisk erfaring med C#, .NET
  • Har kendskab til AngularJS
  • Har kendskab til HTML5, CSS, JavaScript og DOM-manipulation
  • Har kendskab til basal teknisk SEO
  • Har en uddannelse som datamatiker, kandidat eller bachelor i datalogi eller tilsvarende teknisk uddannelse

Vi tilbyder

  • En løn, der modsvarer kvalifikationer og ansvar
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • Pension, frokostordning, parkering og gode kolleger;-)

Kontakt
Har du lyst til nye udfordringer, så send din ansøgning til Head of Digital Carsten Hebsgaard Nielsen på carsten@aidgency.dk. Det gælder også, hvis du vil høre mere om jobbet. Send en mail, så ringer Carsten dig op.

Aidgency er et visuelt orienteret designbureau med fokus på oplevelsesdesign, der sikrer attention og commitment. Vi designer løsninger til både online- og offline-platforme. Vi holder til i et kreativt og levende hus et stenkast fra Aarhus C. Her arbejder vi med Weber-Stephen (Nordic, EMEA og USA), Økologisk Landsforening, Ree Park Safari, Herning Kommune, Hungry.dk, NORDEN Bikes, m.fl.