Simplifying is amplifying

Design er forenklingens kunst. Derfor er forenklingen altid med i Aidgency’s designproces. Det avancerede fortjener at blive forenklet, det komplicerede fortjener at blive skåret ud i pap. Det sikrer et klart budskab og en klar identitet. Vores designapproach er altid analytisk og holistisk, fordi det kræver knowhow og helhedsvurdering at eliminere og simplificere.

Du finder et lille udpluk af vores løsninger under “Cases“, og en kort historie om vejen dertil. Flere cases er under udarbejdelse. Tag fat i René Kirkegaard, hvis du ønsker en mere fyldestgørende præsentation af vores cases, eller har lyst til at opleve flere af vores designløsninger.

Book et uforpligtende møde og en god kop kaffe på tlf.

86202525

René Kirkegaard

Bureauchef/tekstdesigner

Tekstnørden, der kan få mere ud af alfabetet end der er bogstaver til. Fint for dem, der kan læse mellem linjerne, men dem møder man kun med mellemrum. Så nu skriver han ikke tekst længere. Kun kortere. For skal det fattes, skal det kortfattes. René er samtidig en erfaren koncepter med en empatisk og holistisk tilgang til omverdenen – herunder både medarbejdere, kunder og målgrupper. Han har påtaget sig hovedansvaret for Aidgency. En nebengesjæft i en moderne tid, hvor frihed under ansvar er herskende.


29 28 30 20

Morten Bau

Kreativ Chef

Visuel wizard – af den manipulerende type. Dog kun, når det gælder om at skabe virkelighedstro billeder og imaginære 3D-universer. Morten har været med siden Photoshop 1.0, men inden digitaliseringen mestrede han de mere analoge værktøjer, såsom tusch, blyant og airbrush. Han har en helt særlig passion for lys, skygger, perspektiv og stemning, hvilket har sikret ham spændende designopgaver fra Weber-Stephen, LEGO, Hempel, Nyt Syn m.fl. Morten er Aidgency’s chefdesigner og kreative admiral.


53 66 20 30

Kim Søby

Økonomi- og produktionschef

Ene mand, men talstærk. Kim er bureauets merkantile maestro, og kan både tituleres merkonom og grafiker. Han mestrer alt fra indbetalinger til Indesign, og er samtidig bureauets ekspert ud i printproduktioner, ICC-profiler, efterbehandling, distribution – ja, alt hvad der følger i kølvandet på analoge designløsninger. Derfor står Kim i spidsen for alle store produktioner –  lige fra instore til outdoor.


40 17 18 74

Carsten Hebsgaard Nielsen

Head of Digital

Carstens gemyt er hans gebet. Han har en holistisk tilgang til design, kommunikation og markedsføring, og evner at bygge bro mellem det analoge og digitale, mellem følelser og data. Han behersker alle digitale discipliner, og så mestrer han kunsten at beherske sig. Det er vigtigt i en verden, hvor design og teknik skal forenes, hvor designere og teknikere skal forliges. Der til kommer daglige deadlines og budgetter, der skal overholdes. Ifølge Carsten er det alt sammen noget, der kalder på overblikket frem for dræberblikket.


28 71 22 97

Helle Klemmensen

Digital Designer

Helle er cand. arch. og digital designer, og selvsagt en af hovedarkitekterne bag Aidgency’s digitale løsninger. De digitale platforme har været Helle’s primære playground siden 2010, og hun er åbenlyst på hjemmebane, når det handler om at omsætte et gennemtænkt wireframe til en visuel digitaloplevelse. Helle ved, hvad hun digitaler om, og hun evner at sammenfatte sine konklusioner i en yderst overbevisende summa summarum.

Jane Juel Jensen

Art Director

Jane er bureauets art director og grafiske designer, og en uovertruffen linjedommer, når det handler om at vurdere og revurdere en virksomheds designlinje. Jane kan få en designløsning til at virke indlysende og åbenbar, fordi hun tilgår sine designopgaver med en helt særlig passion og professionalisme – en nærmest meditativ tilgang – der kun levner plads til det velovervejede. Fordi everything starts with finish.

Martin Brix Midtgaard

Mediegrafiker

Martin er godt i gang med at uddanne sig til Mediegrafiker. Han har både flair for design og kreativ kommunikation, og har forlængst markeret sig som en begavet designressource. Han har en baggrund som skiltemager og er helt i front, hvad angår skiltedesign, bilreklamer og outdoor-kampagner. Men Martin er også ferm til digitale løsninger og nysgerrig på alle platforme. Spørgelyst, lærelyst og eventyrlyst er tre ord, der kendetegner bureauets chefelev.