Aidgency søger

Cand merc-praktikant

med “sælgdisciplin”

I Aidgency har vi travlt med at sælge vores kunders værdier, brands
og produkter. Det er vi gode til. Derfor har vi travlt.

Men nu vil vi bruge mere tid på at sælge vores egne værdier og produkter, og søger derfor en forretningsorienteret cand merc-praktikant, der kan være med til at kvalificere, markedsføre og sælge vores digitale produkter. Du skal blandt andet være med til at validere nye tiltag
– herunder nye design- og digitalprodukter, der kan styrke Aidgency’s markedsposition, og vores kunders position på de Sociale Medier.
Dine opgaver får både strategisk og økonomisk karakter.

Du skal have marketingflair og salgsinstinkt. Som person er du detaljeorienteret, men har blik for helheden. Du motiveres af muligheden for at være med i udviklingstiltag baseret på såvel strategi som analyse, men også med plads til mavefornemmelse. Godt humør og en positiv tilgang til tingene er et must. Vi forestiller os, at du spiser Excel til morgenmad, eller omvendt – at du som individ er talstærk.

Vi tilbyder:
En løn, der modsvarer kvalifikationer og ansvar
Pension og sundhedsforsikring
Frokost- og frugtordning, friskkværnet kaffe, parkering
Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
Et hyggeligt og inspirerende kontor plus hyggelige og inspirerende kolleger Deltagelse på faglige events/arrangementer

Kontakt
Send din ansøgning til bureauchef René Kirkegaard på rk@aidgency.dk. Det gælder også, hvis du vil høre mere om jobbet. Send en mail, så ringer René dig op.

Aidgency er et visuelt orienteret designbureau med fokus på oplevelsesdesign, der sikrer attention og commitment. Vi designer løsninger til både online- og offline-platforme. Vi holder til i et kreativt og levende hus et stenkast fra Aarhus C. Her arbejder vi med Weber-Stephen (Nordic, EMEA og USA), Økologisk Landsforening, Ree Park Safari, Herning Kommune, Hungry.dk, NORDEN Bikes, m.fl.