Aidgency har designet lyspunkt.dk med fokus på bruger- og købsoplevelse.
Et inspirationssite og webshop, der understøtter designprofilen og -produkterne.

KundeDen Gamle ByDisciplinKoncept og animationsfilmMere infoCarsten Hebsgaard

”Fra Dronningens Garderobe” – udstillingskoncept til Den Gamle By

Hendes Majestæt Dronningen er ikke kun jævnlig gæst i Den Gamle By, men også protektor for hele Danmarks kulturhistoriske tidslomme. Hendes forkærlighed for klæder fornægter sig ikke, når vi ser hende i det offentlige rum – eller får et kig ind i hendes majestætiske garderobe. Det er nemlig alle forundt i øjeblikket, nu hvor Den Gamle By helt eksklusivt har fået lov at åbne udstillingen ”Fra Dronningens Garderobe”.

Den Gamle By valgte Aidgency Design + Digital til at udvikle den del af udstillingskonceptet, der omhandler omsyning af dronningens kjoler, med fokus på tre animationsfilm, der visualiserer transformationen af tre selskabskjoler. Filmene er en central del af udstillingen og afspilles på skitseark, i notesblok og på et stort manifold tegnepapir, placeret på dronningens og hofskrædderens arbejdsbord. En idé, der også blev skabt i vores kreative projektteam.

Med lige dele stolthed og majestætisk ydmyghed har vores designere skabt en unik atmosfære rundt om Dronningens mangfoldige garderobe. Udstillingen kan opleves til og med 9. september 2018.

"Det har været super spændende at arbejde med så eksklusiv en opgave – og garderobe – og opleve hvordan det digitale og analoge kan skabe magi sammen."

Jane Juel Jensen / Designer og art director, Aidgency