Er du en dygtig kreativ grafiker med sans for detaljen, der kan sikre fantastiske produktioner for vores kunder?

Hvis du har ambitioner om at lave spændende projekter, og får et kick af at have pres på, når den månedlige tilbudsavis skal leveres – så har vi drømmejobbet til dig. For vi søger en ambitiøs og kreativ grafiker/rentegner, der med sikker hånd kan være med til at løfte vores printafdeling.

”Telefonen ringer … Det er Amy fra vores amerikanske kontor, der er i den anden ende. Det er sidste korrekturomgang, og du skal tage action på en håndfuld rettelser, inden vi rammer deadline på tilbudsavisen. Sammen med resten af teamet, lægger du sidste hånd på det nye lækre design I har skabt, for du ved hvor vigtigt det er, at alle detaljer spiller, når vi afleverer til kunden. Mens du genererer den trykklare PDF, som vores projektleder skal uploade til FTP’en i USA, har du lige tid til at hente en kop kaffe og gi’ en high-five til de andre på teamet. Endnu engang er alt afleveret til perfektion, og du kan ikke vente med at høre feedback’en fra kunden – på den anden side af Atlanten.”

Dette kunne være en helt almindelig dag for dig, som vores nye kreative grafiker. Du bliver nemlig en vigtig del af vores team af AD’er og grafikere, der sammen står for produktionen af mange forskellige opgaver fra tilbudsaviser til kataloger, brochurer, emballagedesign, årsrapporter mv. Dine opgaver bliver mangeartede, og du kan derfor forvente at blive udfordret hver eneste dag.

Vi lægger stor vægt på høj kvalitet i alt, hvad vi laver, og vi vil gerne flytte vores kunder. Du skal derfor have erfaring med større printproduktioner, og du har selvfølgelig lagt alle de dårlige ”DTP-vaner” fra dig, ligesom du for længst har indset, at når man hopper over hvor gærdet er lavest, kommer man ikke altid hurtigere frem.

Du har fuldstændig styr på mastersider, forme, objektbiblioteker m.v. og arbejder super struktureret når du producerer – og med din perfektionisme og detaljesans er selv store produktioner ikke er noget problem.

Du har måske en lille AD’er gemt i maven, som gør at du ønsker at blive udfordret mere krea-tivt. Hvis det er tilfældet, så skal vi nok klare den sag også.

ET BUREAU UD OVER DET SÆDVANLIGE

Aidgency har, med kontorer i København og Aarhus, positioneret sig som et utraditionelt reklamebureau, der lægger vægt på nyskabende kommunikationsløsninger. Da vi vækster – også internationalt – er vi i øjeblikket i gang med at åbne kontor i USA, så der er spændende muligheder forude. Vi søger derfor en række skarpe profiler, der kan hjælpe os med at nå vores ambitiøse mål.

Vores mission som ”Aidgents” er at producere print-, digital- samt filmproduktioner, der gør en forskel for kunderne. Vi har et stærkt team af kreative personer, der brænder for at udvikle kreative løsninger. Vores kunder spænder bredt fra design- og oplevelsesbaserede virksomheder til musik- og modefirmaer, og vi sætter en stor ære i at omsætte vores kunders ønsker til værdiskabende løsninger.

I Aidgency er vi drevet af et højt ambitionsniveau og dyrker mulighederne frem for be-grænsningerne. Vi tror indædt på, at alt er muligt. Vi lægger derfor stor vægt på en ”Yes, and”-kultur, hvor man byder sig til, og hvor glasset mindst er halvt fuldt. Vi bakker hinanden op i, altid at levere det optimale til vores kunder.

Vi dyrker en meget uformel tone og gør os umage, for at det skal være sjovt at være en
”Aidgent”. Vi knokler, men glemmer ikke at have det sjovt, og fejre succeserne sammen, når vi når i mål.

DU ER EN PERSON MED POWER, DER KAN VÆRE MED TIL AT FLYTTE OS

Du har naturligvis et skarpt grafisk øje, og sætter en stor ære i, altid at levere lækkert design. Du behersker InDesign til fingerspidserne, og din sans for detaljer gør, at du altid leverer høj kvalitet. Du ved nemlig, at der er folk efter dig der ikke skal overtage ”en rodebutik”.

Det er en klar fordel, hvis du har erfaring med eks. tilbudsavis-produktion for kunder som Dansk Supermarked, COOP eller en af de store byggemarkedskæder.

Som person, er det vigtigt at du vil være en del af kulturen – og med til at skabe den.
Vi forventer, at du med din energi og attitude motiverer andre til at ”gi’ den gas”.

Du skal helst have base på vores Aarhus-kontor, hvor de fleste af dine kolleger har hjemme, men København kan også være en mulighed.

A MATCH MADE IN HEAVEN

Kan du sige ”Yes – and …. ” til det hele, kan du godt gøre klar til at starte i et åbent, uformelt miljø, hvor du får spændende kunder på tværs af landet og kontinentet.

Vi lønner naturligvis attraktivt efter dine kvalifikationer og din erfaring. Derudover får du stor gensidig fleksibilitet og en masse oplevelser. Alt det praktiske snakker vi om, når vi ses til en samtale.

Er du klar til at tage telefonen og sige ”Hey Amy, how can I help you today?”, så går der ikke lang tid, før dit nye karriere-eventyr er en realitet. Hvad der herefter sker, er helt op til dig!

SEND DIN ANSØGNING MED RELEVANTE BILAG TIL:

Client Service Director & HR Officer Anja Hvam, ah@aidgency.dk. Du kan også maile et par linjer om dig selv, eller kontakte Anja, hvis du i første omgang vil høre mere om jobbet.


Aidgency er et visuelt orienteret reklamebureau med fokus på oplevelsesdesign, der sikrer attention og commitment. Vi designer løsninger til både online- og offline-platforme og hjælper virksomheder og organisationer med at udvikle brands, produkter og markeder. Senest har vi etableret egen filmafdeling. Vi yder førstehjælp såvel som forebyggende hjælp. Derfor Aid i Aidgency. Vi holder til i et kreativt og levende hus i Aarhus og København.